Kristina Fette Ross, 1971

Jeg har været autodidakt kunstmaler de sidste 15 år. Jeg har altid været kreativ, men tog det endelige spring som kunstmaler, da jeg stod og skulle overveje en karriere i København med bopæl i Odense eller om jeg skulle gå nye veje. Da jeg stod med en lille dreng på 2 år var valget ikke så svært. Senere hen er det blevet til en lille pige også.

Som med så meget andet nyt, var det at springe ud som kunstmaler både spændende og lærerigt. Da jeg ikke har gået på nogen kunstskoler, var det med at prøve sig frem. Det er blevet til mange kasserede malerier og mange sjove eksperimenter.

Min kunst er abstrakt, primært lavet med akrylfarver i mange nuancer på lærred. Jeg bruger mange forskellige materialer for at skabe spændende strukturer på lærredet. Mine malerier bliver til i mange lag, der får lov til at arbejde selv. For mig er det en naturlig og stor glæde at male. Ikke mindst fordi jeg håber på, at min kunst vil bibringe glæde, inspiration og individualitet i andres hjem.